Saturday, September 29, 2007

Vores Bibliotek



Fra 1.10.2007 kan du på Vores Bibliotek komme med forslag til fremtidens bibliotek. Roskilde Bibliotekerne er iværksætter; men mange andre biblioteker er med i kampagnen.

Du kan foreslå din ide. Når ideen er offentliggjort, har andre mulighed for at kommentere, tagge, favorisere og stemme på ideen. På den måde er det alle, der bestemmer hvilke idéer, der ryger til tops på siden, og du har mulighed for at være med til at bringe de danske biblioteker i nye retninger.

Kampagnen løber året ud, så kom og vær med til at bestemme fremtiden på bibliotekerne.

Skal alle bøger digitaliseres, så du kan finde de tekster, du skal bruge i undervisningen på nettet?

Friday, September 21, 2007

Book It

Se video fra YouTube om bøger ikke skolens biblioteksdatabase Book-it.

Tuesday, September 11, 2007

Dictionary.com Spanish Word of the Day





Har du lyst til at få tilsendt et dagligt ord på spansk med forklaringer på engelsk. En god inspiration til at lære det spanske sprog på en sjov måde?

Spanish Word of the Day. Så bestil denne mail til din postkasse:

To subscribe to Spanish Word of the Day by email,please send a blank message to:

Sunday, September 09, 2007

Historikerportalen




Historikerportalen er en kommenteret linksamling til elektroniske ressourcer inden for historie og arkæologi. Henvender sig til studerende og undervisere samt andre, der arbejder med faget historie. Den er udarbejdet af Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Der er mere end 600 links, nogle få kræver desværre passwords.

Saturday, September 08, 2007

Biosite Danmark


Biosite Danmark
Samling af danske links på områderne biologi og lægevidenskab. Desuden et omfattende Biokemisk leksikon med mere end 5000 ord. Udgiveren Mogens T. Jensen er biolog.

Tuesday, September 04, 2007

Beatgenerationen

Læs artikel på litteratursiden om Beatgenerationen. Om Jack Kerouac med bogen "Vejene", om Allen Ginsberg, William S. Burroughs m.fl. De banebrydende bøger blev skrevet for 50 år siden. I dag er man ved at genudgive det originale manuskript til "Vejene", skrevet på en lang papirrulle med navne på de personer, Kerouac rejste USA tynd sammen med. Disse navne er siden ændret i en mere litterær udgave af bogen.

Beatgenerationen gjorde oprør mod forbrugersamfundet, racisme, kønsdiskriminering og forurening. Mange var optaget af jazzmusikken.

Saturday, September 01, 2007

Amerikansk "Faktalink"


New Yorks biblioteker har i samarbejde med Answers.com lavet en speciel side, Homework, til opgaveskrivere. Der gemmer sig kolossale mænger informationer i undermenuerne. Det bedste indtryk får man ved at browse lidt rundt i emnerne. Der er faktuelle oplysninger, sproglige (udtale), beskrivelser, ordbogsopslag, leksikaartikler og længere tekster. Det kan nærmest sammenlignes med Faktalink. Emnerne er selvfølgelig noget anderledes, men omfang, links, tekst m.m. er nogenlunde af samme omfang, ligesom det er meget nemt at finde rundt i. Der er fx mange "se også"-henvisninger. Et godt supplement til fx Faktalink, som vi har adgang til via SKODA. (koder findes i lectio)


Klippet fra Gymbib'eren