Saturday, November 29, 2008

Film på gymnasiet

Så er jeg lige blevet opdateret om film på gymnasiet. Det vigtigste er nok lån fra CFU, her har vi abonnement for et år. Spillefilm er til låns og dokumentarfilm og tvudsendelser kan beholdes for 10 kr pr stk. Det er så muligt at opbygge sit eget bibliotek på skolens bibliotek. Poster vil blive produceret af CFU, så de kan lægges i skolens base. Søg i CFU's base.

Filmstriben, her har vi gratis adgang dette skoleår. herefter skal betales ca 2000 om året i ab. P.t. er der ca 440 film, det øges med ca 100 om året, halvdelen ældre film fra Statens Filmcentral. Få spillefilm.


Dernæst kunne man overveje DR/Gymnasium, den har vi pt en prøveadgang til indtil april 2009. Den er ret dyr. Her kan man se korte klip fra film vist i TV. Se blandt andet noget om Manhattan projektet, Berlinmuren, Golfstrømmen, Spansk kultur osv. Lærerne kan få koden ved henvendelse til skolens biblotekar via Lectio.
DR i gang med at digitalisere deres arkiv via Det Digitale Kulturarvsprojekt. Her er det mest universiteterne man har planer om samarbejde med. Bonanza er en del af projektet.
Desuden har jeg hørt lidt om Copydan og Filmlicens.dk, problemerne med ophavsret m.m. Men Det lyder, som om fremtiden måske vil byde på samarbejde mellem nogle af disse udbydere. Det hele har jeg hørt om på en konference på KUA nov. 2008.

Thursday, November 13, 2008

Homo Artefakt

Det etiske Råd har udarbejdet en flot hjemmeside om det kunstige menneske. Den er lige blevet belønnet.
IT- og Telestyrelsen har siden 2001 arrangeret konkurrencen, der skal inspirere de offentlige institutioner til at lave hjemmesider.
Hvert år bliver der sat fokus på specielle områder. I år er det særpriserne "Innovationsprisen" og "Formidlingsprisen". Homo Artefakt er en af vinderne. På en rigtig flot og inspirerende måde fortælles om det kunstige menneske.

Sunday, November 02, 2008

Sys Bjerre

Igen i dette efterår inviterer Gladsaxe Hovedbibliotek til gratis koncert.
Det sker med den 23-årige nye pop-prinsesse Sys Bjerre, torsdag den 6. november kl. 19.30, og alle billetter er udleveret!!
I september udkom debutalbummet "Gør det selv" med mange flere gode popmelodier. Hun synger uhøjtideligt og selvironisk om kærlighed, livets spørgsmål, pigeting, drengeting , og om ting der bare kan være SÅ irriterende.

Besøg Sys på hendes MySpaceprofil, tjek videoen ud til "Malene" på YouTube, og reserver cd'en i biblioteksbasen.
Fra Gladsaxe Bibliotekernes hjemmeside.

Saturday, October 25, 2008

Galathea portal

Få naturvidenskabelig inspiration fra den nye portal Galathea3-ekspeditionen. Hjemmesiden indeholder rigtig mange informationer med resultater og data fra 50 forskningsprojekter.

Find oplysninger om f.eks. El Niño, Galapagos eller Calmette-vaccinen. Se mere end 50 film fra ekspeditionen eller se interaktive forskningskort.

En guldgrube for gymnasiet med hjælp til de mange projektopgaver.
Eleverne kan komme i direkte kontakt med forskere via siden.

Thursday, October 23, 2008

Det amerikanske valg


USA-eksperten Carl Pedersen varmer op til præsidentvalget
Hovedbiblioteket mandag 27. oktober

4. november er der valg til en af de vigtigste lederposter i verden, nemlig jobbet som USA’s præsident for de næste 4 år. De to kandidater - demokraten Barack Obama og republikaneren John McCain sekunderet af vicepræsidentkandidaterne Joseph Biden og Sarah Palin - er kørt i stilling. Der er lagt op til en af de mest spændende valgkampe nogensinde. Verden over diskuteres der ivrigt: Bliver det det blå eller det røde hold, der vinder? Hvilken rolle spiller kandidatens alder – eller hans hudfarve? Er amerikanerne ved at være modne til et magtskifte i Det Hvide Hus?

Disse spørgsmål og mange andre bliver der lejlighed til at få svar på, når USA-eksperten Carl Pedersen mandag 27. oktober kl.19 holder foredrag på Gladsaxe Hovedbibliotek. Baseret på kølige facts og personlige erfaringer vil han give sin vurdering af det amerikanske valg en ugestid før vi kender valgresultatet.

Billetter til det aktuelle foredrag koster 50 kr. og kan bestilles i alle Gladsaxe Biblioteker eller via bibliotekets hjemmeside: www.gladsaxebibliotek.dk.

Fra pressemeddelelse, Gladsaxe Bibliotekerne.

Wednesday, October 22, 2008

Ophavsret


Kulturministeriet har en rigtig god side: Infokiosk, der kan hjælpe med at afklare problemer med ophavsret.
Hvad må jeg downloade fra internettet? må jeg bruge de billeder, jeg finder? Må jeg kopiere de cd'ere, jeg låner på biblioteket?

Sunday, October 05, 2008

Fucking alene

Teater for unge på Gladsaxe Hovedbibliotek

Fucking alene.......... fredag kl. 22.34 ....er holdt op med at tale. Der var alligevel ingen der lyttede efter. ( 0 ) kommentarer.


Teater Graense-Loes spiller teater for unge lørdag 25. oktober kl. 11.30 på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220.

Tag dine venner under armen og kom til en teateroplevelse ud over det sædvanlige!

Fucking flot teater for unge
Stykket hedder ”Fucking alene” og er en meget nærværende teaterperformance om et ungeliv, der begynder en fredag aften og udvikler sig i de efterfølgende måneder.Visuelt er det også en fantastisk flot forestilling, hvor den nyeste teknologi skaber historie og stemning.

Kåret som bedste ungdomsforestilling 2007
”Fucking alene” er kåret som bedste ungdomsforestilling 2007 og rammer aktuelt unges livsvilkår nu og her, - det er fucking flot teater.

Stykket er for unge over 13 år. Billetterne er gratis og skal bestilles enten ved personligt fremmøde på spillestedet eller pr. telefon 3957 6388 fra den 18. oktober

inspireret af Felicia Lensborg, Gladsaxe Bibliotekerne

Saturday, September 27, 2008

Spanish Verb Conjugation Trainer


Lær at bøje spanske verber. Gå ind 20 minutter hver dag og øv nogle bøjninger, så ender du som ekspert. Her en rigtig god side: Spanish Verb Conjugation Trainer

Lær 25 hitverber, øvelser til at bøje verber ud fra din personlige liste over de vigtigste verber for dig.

Saturday, September 20, 2008

Performativ læsning

3D-litteratur

Weekendavisen 19.9.08 fortæller om 3D-litteratur. Et af de meget spændende sider er Judd Morrissey med performativ læsning i The last Performance

Her ser man et vrimlende og foranderligt tekstbillede, akkompagneret af hestevrinsken og krageskrig.

Digtets struktur, som er formet efter en moskékuppel, udgøres af cirkler.

Wednesday, September 03, 2008

Book en bibliotekar



I kan altid komme på biblioteket på Gladsaxe Gymnasium og få hjælp til at finde litteratur og til at søge på den rigtige måde osv. Det er faktisk derfor, der er bibliotekar på gymnasiet.


På Gladsaxe Hovedbibliotek har man 1.9.2008 åbnet for en ny service, som I måske også kan gøre brug af:


Book en bibliotekar. Det man tilbyder er ikke at løse opgaven ; men at hjælpe:

Hvad kan du få hjælp til?
Biblioteket tilbyder dig hjælp til selvhjælp.
Med en bibliotekar ved din side kan du fx få vejledning i

  • at søge i bibliotekets baser
  • at få præcise søgeresultater
  • at bruge en eller flere af de mange e-resurser biblioteket giver adgang til
  • at søge på internettet


Wednesday, August 20, 2008

Contemporary Authors

Contemporary Authors



Engelsksproget forfatterleksikon med analyser og anmeldelser i fuldtekst af mere end 90.000 nutidige forfattere. Det dækker det engelske sprogområde bedst, men medtager dog vigtige forfatterskaber fra andre sprogområder.

Du går ind på basen via bibliotekets hjemmeside. Kodeord finder du i Lectio under dokumenter, Bibliotek.

Monday, August 18, 2008

Google news



Det ser ud til at den engelske version Af Google news også tager danske artikler med fra aviser og tidsskrifter.

Brug site:dk eller skriv under avanceret søgning location:denmark.

Dagens nyheder på engelsk.

Læs mere hos deMib.dk eller EsbenFjord

Thursday, August 07, 2008

Erkendelser: Dna-dobbeltspiralen


Hen over sommeren har Videnskab.dk haft en række artikler fra Aktuel Naturvidenskab om forskellige erkendelser.

Den aktuelle artikel handler om Dna-dobbeltspiralen, skrevet af Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard; En forkortet udgave af den oprindelige artikel skrevet af Peter K.A. Jensen,

Monday, July 07, 2008

Partiprogrammer og partipolitiske skrifter 1872 - 2001




Det Kongelige Bibliotek har lagt alle partiprogrammer og partipolitiske skrifter 1872 - 2001 i fuldtekst på deres hjemmeside. Programmerne er skannet ind. Det er meningen, at også nyere materiale bliver tilgængeligt.


Se alle partiprogrammer med forside og den fulde tekst.

Tuesday, July 01, 2008

Gladsaxe Gymnasium. Translokation 2008

Så kom den vemodige dag. Vi måtte
slippe årets studenter. Som en festlig afslutning løb studenterne over den meget trafikerede rundkørsel ved Buddinge og dernæst over til rådhuset, hvor der blev danset rundt om den lille kvindeskulptur. Og hilst på byens borgmester.
Denne skik var også almindelig i 50'erne; men ophørte på et eller andet tidspunkt. Som budbringer fra E.Fels fortalte jeg skolen om denne gamle skik, og den blev genindført for snart en del år siden.
Foto stillet til rådighed af Holger.